fredag den 30. november 2012

Dagens Iris

Denne dags iris er en af mine første forsøg med krydsninger, jeg husker den var blandt det første hold som blomstrede ca 12-15 år siden, den er ikke som de iris vi ser kommer på markedet idag , med kæmpe blomster, plisseret osv, men på en eller anden måde holder denne her stadig fordi den er voksekraftig, rimelig sund osv.
Den hører til blandt de tidlige af de høje skægiris.



torsdag den 29. november 2012

Dagens Iris

En iris som jeg købte sidste år hos Kevok gardens i England 
De sælger en del forskellige ting , og  mange af deres planter kommer i potter, denne iris var mærket "ukendt sp " fra Kina, tydeligvis en sinosiberica, jeg har endnu ikke fundet navnet, men hælder til at det er en iris clarkei variant, det er så vidt ligemeget nu da den er  død, synes ellers den var plantet optimalt her i vores lille have.
Det kan nogen gange være en chance at købe "sp ukendt", specielt hvis det er planter der kræver særlig opmærksomhed.



onsdag den 28. november 2012

Dagens iris

Det der bl.a gør denne TB iris spændende er helt klart det orangerøde skæg på den lyse baggrund, samtidig har stænglen en god opbygning med plads til flere blomster åbne samtidig, farvekombinationen skiller sig ud fra mængden og kalder på en! 

tirsdag den 27. november 2012

Dagens iris

Efter et par dages fravær her på bloggen, er jeg nu tilbage med dagens iris, som forsætter indtil videre, men har besluttet at holde weekend fri :)
Her i Vilosell kan vi mærke vinteren så småt er på vej , med køligere vejr , samt mulighed for sne i næste uge, vi arbejder stadig på marken med diverse lugearbejde , fjerner visne blade fra alle iris osv,  ja endda har vi plantet iris så sent som igår! selvom vejret her er varmere end f.eks Danmark , så er det stadig for sent at plante iris om , men ok vi håber de klarer sig.
Denne gang har jeg fundet en iris med lidt andre farver end man ellers ser, denne iris skiller sig virkelig ud fra flokken, de stærke kontraster i farver samt det metalliske skær som man kan fornemme på billedet.
Jeg har i år fået nogle nye hybrider med samme farvenuancer, og vil de kommende år lave nogle forskellige krydsninger indenfor dette farvespektrum.

fredag den 23. november 2012

Dagens Iris

En af de mange hollandske iris som findes på markedet, ved faktisk ikke navnet på denne her, da det er en blomst fra 50stk mixed løg, men gode farver!!

torsdag den 22. november 2012

Dagens Iris

Seedling 31-12

Endnu en plicata-iris af mine egne krydsniger i en varm farve!
Er der en person som er indbegrebet af plicata-iris , ja så er det Keith Keppel fra USA  han har igennem de sidste 50år beriget irisfolk med fantastiske hybrider, og er stadig aktiv.
Her er en link til Heritage Iris som har scannet det nye katalog ind:

http://historiciris.blogspot.com.es/2012/01/keith-keppel-iris-2012-catalogue.html

Her er Keppels egen side, der er dog ikke mange fotos :

http://www.keithkeppeliris.com/

onsdag den 21. november 2012

Dagens Iris

Iris spuria "Arts Alive"

Spuriairis  har altid stået lidt i skyggen af de mere højtråbende TB -skægiris-og det er faktisk en skam, fordi denne type iris er så utrolig flot i alle de farvenuancer som findes indenfor denne gruppe, og tillige er bladvæksten pæn næsten hele året, og kan plantes bedre ind i eks et staudebed end de høje skægiris, dem som elsker sibirica-iris bør overveje at plante nogle spuria.
De kan være lidt vanskelige at anskaffe som planter , men der er flere steder på nettet som forhandler disse iris, der  er også den mulighed at starte dem fra frø, det tager ca 3 år fra spiring til den første blomst.
Er spuriairis  først etableret sig i haven, er det en iris der ikke skal plantes om, da de hader at blive forstyrret i deres vækst.
De kræver noget plads efter nogle år, 1 plante breder sig ca 50-100 cm på 5-8 år.

tirsdag den 20. november 2012

Dagens Iris

Dagens Iris er endnu engang hentet fra arilgruppen det er en af mine egne hybrider med betegnelsen AB8, billedet er faktisk fra haven i DK hvor disse arilhybrider voksede op af sydmuren, i nogle år blomstrede de fint andre år var der kun blade, heldigvis stortrives de fint her i Spanien , så jeg kan glæde mig over en god blomstring fremover.

mandag den 19. november 2012

søndag den 18. november 2012

Dagens Iris


Dagens iris er igen en af mine egne krydsninger, jeg kan godt li den gyldne farve og de krøllede blade i blomsten, den har iøvrigt også en god duft af vanilje. 

lørdag den 17. november 2012

Dagens Iris

Iris tectorum

Denne dagens iris stammer fra Kina -Japan-Burma , man kalder den "tagiris" fordi den ofte ses vokse på hustage af strå/græs i dens naturlige område.
Stænglen bliver 30-60 cm med 3-4 blomster , der forekommer ofte sidestængler med samme antal blomsterknopper.
iris tectorum hører til gruppen af iris med kam, i stedet for skæg som det tydeligt ses på dette foto, jeg har tidligere vist iris milesii som er samme gruppe af iris.
Den gror fint i let skygge, alm havejord tilsat drænmateriale evt spagnum hvis pH værdien er meget høj,  foretrækker en tør vinter , men jeg har haft denne iris i DK uden de store problemer, og den kan endvidere nemt sås fra frø.
Der findes tillige en hvid udgave samt diverse blålilla varianter, også en variageta.


fredag den 16. november 2012

Dagens Iris

En af de nye frøplanter som jeg forventer en del af i de kommende år, her det første år  var der ikke så mange blomster som den gerne skulle ha, men det er ret typisk for nye iris at de ikke blomstrer optimalt det første år.

torsdag den 15. november 2012

Dagens iris

Iris sibirica "Uncorked"

En af de mange vidunderlige sibirica hybrider som kommer fra de amerikanske irisspecialister indenfor sibirica :Schafer/Sacks  her er deres hjemmeside med de nyeste hybrider:http://www.jpwflowers.com

  Jeg er mest til   den lyse side i farveskalaen  , jeg har det ikke så godt med for mange blå sibirica, selvom det er den farve som er dominerende.
Foto her taget efter en kraftig regnvejrsdag  derfor mudder på blomsten



onsdag den 14. november 2012

Dagens Iris

Iris "Vera"

Denne iris  hører til Regeliairis gruppen, som er naturligt hjemmehørende i Central asien-Afghanistan-Iran og området omkring disse .

Kan gro i Danmark et solrigt sted med veldrænet sandblandet jord, planten bliver 30-50cm i højde , med 2 blomster pr stængel, hvis sommeren er tør forsvinder alt løv , for at komme igen om efteråret, denne iris formerer sig ved udløbere.

Tur til Pyrenæerne


Mandag -tirsdag var vi en tur til  foden af Pyrenæerne, hvor vi bl.a besøgte denne velbevarede middelalderby Alqueraz, med dens smalle gader og gamle huse, en typisk turistby om sommeren, men på denne årstid var alt stille og roligt.
Rundt omkring byen løber der en flod som man delvis kan følge via et stisystem, her om efteråret er der meget smukt med gyldne farver.
Gangbroen langs bjergsiden, nogle steder var der trang passage.
I bunden af klipperne hvor denne flod løb var der tusindvis af ramonda myconi langs klippesiden, og utroligt nok fandt vi dette eksemplar i blomst.
Flot kontrast i farverne.......
Cristina sidder her blandt masser af irisplanter på skråningen.
Overalt groede iris germanica, som her på en stensætning, jeg fiskede et par eksemplar med hjem for at se, om der evt er nogen farvevariation til dem som vokser her ved El Vilosell.
Næste dag kørte vi længere nordpå og var tæt på snegrænsen, med de utrolige farver som er netop nu!!
Mange steder løb der som her smeltevand.

Der er masser af steder at besøge og til foråret tager vi på blomsterjagt!

















tirsdag den 13. november 2012

Dagens iris

TB "Saturn"

Lidt sent at komme med Dagens Iris , men vi har været en tur i Pyrenæerne og er netop kommet tilbage, jeg vil vise nogle fotos de nærmeste dage :)

Denne Dagens iris er en flot mørkebordeaux med flot kontrast i skægget.


mandag den 12. november 2012

Dagens Iris

Em af mine mange plicatahybrider, denne her har en vidunderlig intens farve som foto har svært ved at gengive.

søndag den 11. november 2012

Dagens Iris

Dagens iris er denne gang hentet fra Pacific Coast  Iris gruppen, foto viser en af de mange farvevarianter som findes af Iris tenax .
Disse iris vokser naturligt langs den amerikanske vestkyst, der findes oprindeligt 11 arter som gennem tiden har krydset sig med hinanden, og i de sidste ca 20-25 år er der dukket en masse nye hybrider op i flotte farver specielt fra Joe Ghio.
Vil man dyrke disse iris i Danmark , er det bedst i veldrænet forholdsvis sur jord, fuld sol/halvskygge, de behøver vand fra efteråret til frost, og igen i foråret, nogle Pacific Coast iris har en hvileperiode om sommeren andre, tåler sagtens vand om sommeren, denne iris tenax klarede fint at gro halvskygget med en del vand.
Man skal ikke regne med at alle PCI kan klare den danske vinter, vil man prøve disse iris vil jeg helt klart anbefale man starter fra frø, og  ikke flytter dem efter spiring, de kan med lethed også dyrkes i potter, 1 plante pr 3ltr potte, da de breder sig rimeligt hurtigt.


lørdag den 10. november 2012

Dagens Iris

Iris japonica

Som navnet antyder stammer dagens iris fra området omkring Kina og Japan, nok mere Japan end Kina, der trives den ret godt og nogle steder betragtes som ukrudt, kaldes også "den dovne gartners iris"
Planten bliver ca 30-60cm høj med en en stængel på hvilken der er flere sideskud med blomsterknopper, den enkelte blomst holder en dags tid  men der er som regel masser af knopper.
For noget tid siden viste jeg iris milesii, som er i samme irisgruppe  som denne japonica.
De fotos her er fra dias derfor den lidt dårlige kvalitet, jeg havde denne iris i potte som blev taget ind om vinteren, i milde vintre med overdækning mod vand kan man gro japonica et solrigt sted i veldrænet forholdsvis sur jord, planten deler sig med udløbere, og under gode forhold kan den hurtigt blive ret massiv.
Iris japonica foretrækker en tør periode efter blomstring, men rent faktisk er den ret hårdfør mht til sol/skygge og vand, blomstringtidspunktet er mellem juni og august alt afhængig hvornår den starter at gro.


fredag den 9. november 2012

Dagens Iris

En af mine TB  hybrider jeg holder meget af, farvekombinationen ser rigtig godt ud samt blomsten holder farve længe, mange lyse blomster  har nemlig tendens til at miste  kuløren gradvist efter nogle dage, samtidig er det en robust plante.

torsdag den 8. november 2012

Dagens Iris

Iris sibirica "Dance Ballerina, Dance"

Dagens iris er idag en sibirica, en af de iristyper som kræver lidt ekstra opmærksomhed her i vores tørre klima.
De fleste af vores "fugtige " iris, vandes hver dag så vidt muligt, nogle af dem vokser i et forsænket bed , så hullet kan fyldes op med vand, hvilket fungerer udemærket i de fleste tilfælde.

Dance Ballerina Dance deler sig hurtigt og for dem som skulle være interesseret i krydsningsarbejde kan jeg oplyse den er tetraploid.

onsdag den 7. november 2012

tirsdag den 6. november 2012

Dagens Iris

Oncohybrid "Dotted Sunsuit"

Harald Matthes er manden bag denne pragtfulde iris, som blev introduceret i 2001, jeg fik nogle rhizomer et par år tidligere, hvor de havde betegnelsen HM5, men blev senere navngivet .


Den iris her hører til gruppen af aril-iris, og denne hybrid har 3 rene arter som del af forældrene, : yellow Anacrusis sib X [(I.auranitica x I.korolkowii) x (I.iberica x I.auranitica) derfor er afkommet som det ses ekstrem tæt på at ligne en ren onco-cyklus art, med typisk blomsterform, prikker, det mørke "signal" , planten har som regel en stængel på 20-40cm, med 2 blomster.
I Danmark var den plantet op af en sydmur i sandblandet jord, det var ikke hver år den kom i blomst, men overlevede , her i Spanien er vækstbetingelserne optimale, så den breder sig rimelig hurtigt.
Om sommeren forsvinder alt løv totalt, og det kommer igen med efterårets regn.

mandag den 5. november 2012

De sidste pakker!

Har modtaget en af årets sidste pakker , denne gang med narcissus, de fleste nye hybrider bl.a fra Tjekkiet, det er dog lidt sent at plante men de skulle nok kunne gro fint med vores milde vinter !

 "Dagens Iris" d 3-11  viste jeg en louisianairis, hvis man vil se flere er der  denne blog som viser forskellige iris:

http://theamericanirissociety.blogspot.com.es/2012/11/louisiana-la-iris-flower-form.html

Dagens Iris

Spuria iris "Ila Crawford"

Denne "Dagens Iris" er hentet fra spuria sektionen af irisarter, disse iris vokser naturligt i store dele af Europa og helt over mod Japan, de kaldes ofte for "steppeiris"

Vækstmæssig ligner de meget sibirica-iris med kraftigere blade, samt blomsten er  større.
 Spuria-iris kan under gunstige forhold blive op til 1,5 mtr i højden, der findes en masse farvevarianter dog er gyldne, gule og blå nuancer de dominerende.

søndag den 4. november 2012

Dagens Iris

TB-51

Er ved at pakke en lille ordre til Nordspanien af forsk. iris, selvom det er ved at være lidt sent at plante, og blandt dem er vores "mest efterspurgte" iris :TB51!
Vi har solgt lidt iris her lokalt og ganske få kunder fra nettet , da vores hjemmeside er midlertidig, til næste år skulle det gerne fungerer bedre osv.
Denne iris er en af mine egne hybrider, blomsten mindre end ellers af en TB iris at være, blomstringer er i den sene ende , men flot farve!!

lørdag den 3. november 2012

Dagens Iris

Louisiana iris "Spanish Ballet"

Som navnet antyder stammer denne type iris fra USA, nærmere bestemt Louisiana hvor arterne vokser naturligt, de har dog bredt sig til nabostaterne.
Der findes 5 arter som gennem århundrer har krydset indbyrdes, og givet en masse farvevarianter, disse varianter er blevet indsamlet og navngivet  fra 1900 tallet og frem, de sidste 20 år er der blevet introduceret en masse nye hybrider , specielt tetra -4N-former dvs dobbelt kromosom tal.

Der findes 3-6 meget hårdføre sorter der fint kan dyrkes på friland i DK, jeg vil fortælle lidt mere om disse iris i en senere udgave af "Iris året rundt".
Her er et link til foreningen af Louisiana iris:

                                    http://www.louisianas.org/welcome.html

fredag den 2. november 2012

Dagens Iris

En af mine favoriter blandt TB iris- plicatairis- som er klassifikationen indenfor irisdyrkning af netop denne type TB iris, disse iris kan være prikket,stribet i mere el mindre omfang, findes i alle farvenuancer.
Hvis man vil udforske mulighederne indenfor nye krydsninger er plicatairis absolut en god gruppe at starte med , da man oftest ser gode resultater, samt stor mængde af frø i kapslerne.

torsdag den 1. november 2012

Dagens Iris

Iris milesii
En iris fra Himalaya området, gror i Indien-Pakistan-Sydvestlige Kina, i bjergområde  fra 1000-2000mtr.
Denne iris er i gruppen af Envasia iris hvor vi tillige finder den mere kendte iris tectorum som givetvis findes i mange haver i DK.

Iris milesii er ikke vanskelig at dyrke i DK, jeg havde god held med den  i stenbedet, halvt sand halvt spagnum, men den foretrækker en rimelig tør vinter.
De ret specielle grønne rhizomer sender en 60-100cm stængel op med masser af knopper , som enkeltvis blomstrer ca 1 dag, men der kan tit være op til 30 knopper dvs blomstringen er fordelt over en lang periode.